| |
|
Priskalender til de billige tilbud !
|
Air Greenland
Air Greenland destinationer:Reykjavik, København, Aasiaat, Ilulissat, Ittoqqortoormiit Upernavik, Uummannaq, Sisimiut, Grønland, Tasiilaq Maniitsoq, Nanortalik, Kangerlussuaq, Narsaq, Kulusuk Nuuk, Paamiut, Narsarsuaq, Pituffik (Thule), Nerlerit, Inaat Qaqortoq, Qasigiannguit, Qaanaaq, Qeqertarsuaq, Qaarsut
|
|
|
|
De første år benyttede man Catalina-fly, der kunne lande både på vand og på landingsbanerne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq, der blev etableret af det amerikanske forsvar under 2. verdenskrig. Når der skulle landes ved en by skulle ”landingsbanen” først ryddes for isfjelde og isskosser, og hver by havde en særlig lufthavnskode, der var malet på udvalgte tage på byens huse.
I 1965 blev der anlagt heliporte i alle byer og beflyvningen blev udført med S-61 helikoptere, der kunne medtage op til 20 passagerer. På det tidspunkt var rutenettet i Grønland på ca. 3000 km, hvilket var verdens længste rutenet betjent med helikopter. Der blev årligt fløjet med 15.000 passagerer, et antal der i løbet af ti år steg til 50.000.
Som følge af den hastige udvikling i Grønland i 1960’erne og 1970’erne steg behovet for både gods- og passagertransport, og da helikoptere er meget dyre i drift, besluttede man gradvis at overgå til beflyvning med fastvingende fly. Der blev bygget lufthavne, først i Nuuk (1979) og Ilulissat (1983) og senere i de fleste byer langs Grønlands vestkyst. I dag foregår det meste af den interne trafik i Grønland med DASH-7 fly med plads til op til 50 passagerer – ofte er en del af kabinen dog inddraget til fragt. Enkelte byer samt bygderne betjenes stadig med helikoptere af forskellig størrelse.
Air Greenland varetager også rednings- og eftersøgningstjenesten og fungerer som ambulance, hvis patienter skal evakueres til et større hospital eller til behandling i Danmark. Desuden bistår Air Greenland med sine helikoptere i forbindelse med mineralefterforskning og udfører charteropgaver både i og udenfor Grønland. Blandt andet har Air Greenlands fly og materiel løst opgaver ved Antarktis, i Nepal og i Afrika.
I slutningen af 1990’erne besluttede Air Greenland sig for at tage konkurrencen op med SAS, der indtil da alene havde varetaget ruteflyvningen mellem Grønland og Danmark. Air Greenland indkøbte to jetfly, og efter et par år trak SAS sig fra ruten på helårsbasis. Air Greenland varetager nu alene helårsbeflyvningen mellem Danmark og henholdsvis Kangerlussuaq og Narsarsuaq. I vinterperioden er der fem ugentlige forbindelser og om sommeren 10 til12 ugentlige forbindelser.
Væksten i antallet af passagerer har været stejl: Fra og have 15.000 passagerer i 1965, bød Air Greenland i 2010 velkommen ombord til mere end 427.000 passagerer! |
|
|
Kangerlussuaq - den lange fjord
NYHED! Skøn 8 dages tur med fuld drøn på oplevelserne for den aktive og eventyrlystne i det spændende område omkring Kangerlussuaq! fra
dkr 16.750 |
|
Benyt vores lave priser! Med omkring 300 dage med skyfri himmel er Kangerlussuaq en af de bedste steder i verden og se nordlys. København kan tilbyde en unik storbypuls, design, mode, gastronomi mv.
Rejs imellem København og Kangerlussuaq fra kun DKK 2.190 * enkelt |
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|